En opskrift på flere frivillige er tydelige forventninger

I SfB handler rekruttering af trænere og andre frivillige omkring den enkelte årgang ikke om held til at få nogen til at tage opgaven. Det handler om struktur, tydelige forventninger og et stærkt fællesskab.

11-08-2026 Af: Sarah Hoffmann Bro, DBU Fyn

Mange klubber oplever, at det kan være svært at rekruttere og fastholde trænere og andre frivillige omkring de enkelte årgange. I SfB arbejder man derfor målrettet med at skabe gode rammer allerede fra det øjeblik, nye børn og forældre træder ind i klubben.

Fra første færd i klubben bliver forældrene introduceret til, hvordan klubben fungerer – og til den enkle virkelighed, at foreningslivet drives af frivillige.

Hvis ikke der er nogen, der melder sig til at hjælpe, så kommer der ikke et hold. Vi prøver ikke at skræmme folk, men vi har tydelige forventninger til de nye årgange. Det er forældrene, der driver det, og vi oplever, at det er vigtigt at være tydelige omkring fra starten. Fortæller formand i SfB, Kristian Koefoed.

Klubben er ikke bange for at stille krav, men omvendt er de også klar med gode rammer og støtte til de frivillige, som ikke får ansvaret alene. Tværtimod bliver nye årgange hjulpet i gang af børneudviklingstrænere, som sikrer, at både de praktiske og fodboldfaglige rammer er på plads.

En vigtig erfaring fra SfB er dog, at man ikke kan tage forældrenes engagement for givet. Derfor prioriterer klubben forældremøder, løbende dialog og tydelig kommunikation om klubbens værdier og forventninger.

Forældrene bliver tidligt introduceret til både klubbens børnesyn, frivillighedskultur og de opgaver, der følger med et stærkt foreningsliv.

Vi prøver at oplyse og være tydelige. Forældrene skal vide, hvad klubben står for, og hvad det kræver at skabe et godt miljø for børnene, og at det er noget, de skal være en del af for, at vi sammen kan lykkes med at være en god fodboldklub. Det kommer ikke af sig selv. Forklarer Kristian Koefoed og fortsætter:

Jeg synes, at det går godt, men det lykkes jo heller ikke altid for os. Selvom vi har udviklingstrænere, ansat klubchef og engagerede frivillige, så mislykkes kommunikationen nogle gange, og trænerrekruttering er bare megasvært.

Trænere skal gribes fra dag ét

I SfB sker onboarding af nye frivillige ikke ved et enkelt møde eller en mappe med information. Det er en længere proces.

Alle nye trænere tilbydes støtte fra klubbens børneudviklingstrænere, løbende sparring og mulighed for at tage DBU's C1-uddannelse, som giver et fælles sprog og nogle trygge faglige rammer at arbejde ud fra.

Derudover samles trænerne flere gange om året til fælles trænersamlinger med både fagligt og socialt indhold. Her mødes alt fra ungtrænere og forældretrænere til ungdoms- og seniortrænere for at dele erfaringer og udvikle sig sammen.

Det er en stor ny verden, når man starter som forældertræner. Derfor er det vigtigt, at man bliver grebet og føler sig understøttet. Lyder det fra Mark Schiøtte Egel, der selv startede som forældertræner og nu er børne- og ungdomsformand i SfB ved siden af U7-trænertjansen.

Ingen skal løfte det hele selv

Et af de vigtigste principper i SfB er, at trænerrollen ikke må være en enmandsopgave.
Klubben arbejder bevidst med rollefordeling omkring årgangene, så opgaver som kommunikation, stævnetilmelding, kampadministration og praktiske opgaver fordeles mellem flere voksne.

Flere årgange har eksempelvis tilknyttet forældreholdledere, som tager sig af mange af de opgaver, der ligger uden for selve træningen. Ifølge klubben er netop den fordeling afgørende for, at flere har lyst til at være frivillige.

De næste trænere findes allerede i klubben

Udover at engagere forældre arbejder SfB også målrettet med at udvikle fremtidens trænere. For eksempel deltager unge spillere løbende omkring de yngre årgange som assisterende trænere og rollemodeller.

På klubbens fodboldskole i starten af sommerferien deltog mange ungdomsspillere som hjælpetrænere, og erfaringen er, at flere af dem senere tager skridtet videre ind i egentlige trænerroller.

På den måde får klubben tidligt øje på dem, der viser interesse for trænergerningen.

Når en ung spiller bruger en uge på at være hjælper på fodboldskolen, fortæller det os ofte, at der kan være en kommende træner gemt dér, og den interesse vil vi selvfølgelig meget gerne understøtte og videreudvikle. Forklarer Mark Schiøtte Egel.

En kultur, der gør forskellen

SfB's erfaring er, at rekruttering og fastholdelse af trænere ikke handler om enkeltstående kampagner og indsatser. Det handler om kultur.

Når nye trænere bliver taget godt imod, får støtte og sparring, indgår i et fællesskab og oplever, at opgaverne kan deles mellem flere, bliver det langt nemmere at få frivillige til at sige ja – og blive ved med at sige ja.