Ugens Kvindelige Leder: Rie Louise Rasmussen, Dommer DBU Fyn

Rie har haft fodbolden tæt inde på livet, siden hun som barn begyndte at spille i Brenderup IF. Med tiden har hendes engagement i sporten udviklet sig fra spiller til fodbolddommer. I den rolle er hun med til at bane vejen for en ny generation af kvinder i sporten. Med sin rolige ledelsesstil, et stærkt fællesskab i ryggen og en passion for at hjælpe nye dommere, arbejder Rie for at inspirere flere kvinder til at træde ind på dommerbanen.

Hvordan blev du først introduceret til fodboldens verden?

Jeg startede med at spille fodbold som 3-4 årig i den lokale fodboldklub: Brenderup IF. Lige siden barnsben har fodbolden været en del af mig som både spiller, træner og nu fodbolddommer.

Kan du beskrive din rejse ind i det hverv, du i dag har i fodboldens verden?

Fra da jeg var 14 år hjalp jeg min far, som var dommerpåsætter i Brenderup IF dengang, med at dømme til 5-mands stævner og få 7-mands kampe i ungdomsrækker. Udover at hjælpe med at dømme prøvede jeg også kræfter som træner, men det fangede ikke på samme måde min interesse. 

I en alder af 16 år tog jeg dommerkort i MG&BK på foranledning af min far, som fortalte, at det ville være godt at have kurset. Om jeg så ville være dommer i praksis eller ej, måtte jeg selv bestemme. 

Seks måneder efter jeg fik dommerkortet stoppede jeg min karriere som fodboldspiller i MG&BK grundet en skade. Den satte også en midlertidig pause for dommergerningen. Jeg blev heldigvis skadefri og valgte efterfølgende at dømme i stedet for at spille.  Jeg syntes, det var sjovere at tjene penge på fodbold end at bruge penge på det.

Hvad har været din største udfordring som leder i fodbold?

Den største udfordring har klart været, at jeg har været den eneste kvindelige dommer på Fyn i mange år - faktisk næsten lige siden jeg fik mit dommerkort. Jeg havde ikke nogen andre at kunne sparre med af samme køn, så jeg fik en følelse af ensomhed, og motivationen for at dømme var ikke særlig høj. Heldigvis er vi nu fem kvindelige dommere på Fyn, hvilket er helt fantastisk!

Kan du dele en mindeværdig oplevelse eller et øjeblik i din karriere, som har haft en betydelig indflydelse på dig?

Dét, at jeg blev taget imod med åbne arme fra alle har haft en stor betydning for mit virke som fodbolddommer i dag. Udover det, så vil jeg gernerelt fremhæve alle de oplevelser, man har på og uden for banen. De er også en stor faktor for at fortsætte dommerlivet. Vi dommere er ét stort fællesskab og her på Fyn, er der plads alle. 

Hvordan vil du beskrive din ledelsesstil, og hvordan tror du, den påvirker spillerne og dine dommerkolleger?

Ledelsesstil kan være mange ting. For mit vedkommende, er jeg meget rolig og afbalanceret og lader mig ikke påvirke. Udover det er jeg en del af et team, så det er vigtigt for mig som dommer at give mine linjedommere en klar instruktion i, hvordan vi gør tingene. Går vi ud på banen og viser en god signalværdi, følger den forelagte instruktion og får afviklet en god kamp, vil jeg som leder af kampen være meget tilfreds.

Har du haft nogle mentorer undervejs i din karriere? Hvordan har de påvirket dig, og forsøger du selv at være en mentor for andre?

Jeg har haft en mentor, som var en lokal dommer. Lige nu har jeg en anden mentor, som jeg har haft et samarbejde med i et lille års tid nu. En mentorordning er virkelig vigtigt, da jeg synes, det er et godt redskab til at udvikle mig både som dommer og som mit personlige jeg. En mentor er nødvendigvis ikke én, som har det rigtige svar, men dét at kunne komme til én og fortælle om oplevelser, situationer osv., synes jeg er en vigtig ting. En mentor kan nemlig ofte have en anden vinkel og perspektiv på tingene at byde ind med.

Jeg er ikke mentor for andre, men jeg kan godt lide at hjælpe andre og sparre med dem - især nyudklækkede dommere. Jeg synes, det er vigtigt, at det bliver prioriteret at fastholde nye unge dommere, så derfor føler jeg det naturligt at være åben over for nye dommere. Præcis som jeg oplevede det, dengang jeg selv blev uddannet fodbolddommer.  

Hvilken rolle spiller netværk og fællesskab for dig som leder i fodbold, og har det hjulpet dig professionelt?

Det hjælper meget, at man har et netværk og er en del af et fællesskab. Heldigvis er FFK (Fyns Fodbolddommer Klub) en kæmpe gave indenfor dommergerningen på Fyn.

FFK arrangerer en masse sociale arrangementer, som man som medlem af dommerklubben kan deltage i. At være en del af et fællesskab gør også en stærkere. Man er aldrig alene, og man har altid en man kan støtte sig op af. 

Netværket og fællesskabet har også været med til at forme mig til den dommer, jeg er i dag. Ved at have sparret med mine kolleger, har jeg kunnet sortere i væsentligt og uvæsentligt og taget det med i rygsækken, som jeg føler har været brugbart. Om det er fra en dommerudvikler eller talent-, elite- eller lokaldommer er alt brugbart på den ene eller anden måde. 

Hvordan ser du fremtiden for kvindelige ledere i fodbold? Hvilke forandringer håber du at se i de kommende år?

Forhåbentligt ser fremtiden lys ud. Vi har for nuværende fem kvindelige dommere på Fyn, hvor jeg de sidste 4-5 år nærmest har været den eneste. Der er heldigvis også sat et stort fokus på kvindedommere og kvindefodbolden generelt, hvilket er virkelig positivt. Udover det, så håber jeg at flere piger/kvinder tør tage springet og prøve fodbolddommergerningen af. Der er ingen, der har sagt man skal starte i seniorrækkerne. Jeg startede selv i ungdomsrækkerne og brugte det første år her, da jeg følte, det var det jeg havde brug for - for senere at kunne gå ud og styre 22 fuldvoksne mænd.