Jeg ved, gennem min tid som aktiv fodboldspiller, at der er mange kvinder, der ligesom jeg, har brugt meget af deres liv i fodboldklubben, og jeg kan da kun håbe at flere får modet til at gå forrest i ledelsen af klubberne.

Hvordan blev du først introduceret til fodboldens verden?

Da jeg startede i skole, var det i en klasse med langt flest drenge. Og da jeg boede på samme gade som flere af dem, blev de naturligt mine legekammerater, og jeg måtte med til fodboldtræning. Det har jeg holdt fast i lige siden.

Kan du beskrive din rejse ind i det hverv, du i dag har i din klub?

Jeg har været aktiv fodboldspiller siden dengang i børnehaveklassen, var træner i mine ungdomsår og ungdomsformand i mine start 20’ere. Siden 2014 har jeg spillet i Aarslev Boldklub, og for fire og et halvt år siden trådte jeg ind i bestyrelsen, hvoraf har jeg nu siddet halvandet år som formand. Det har altid været naturligt for mig at engagere mig socialt i de ting, jeg har med at gøre. Jeg har altid gerne ville bidrage til at få fællesskabet til at blomstre, for samhørighed og gode relationer er meget vigtig for mig, og jeg tror på, at vi kan så meget mere, når vi løfter i flok.

Hvad har været din største udfordring som leder i fodbold?

Den største udfordring er ikke personlig, men en udfordring som rigtig mange foreninger er ramt af.
Det er utrolig svært at skaffe frivillige nok til at drive en klub af vores størrelse.
Vi har knap 70 trænere/assistenter/holdledere og dertil kommer alle de øvrige funktioner som skal besættes. Bestyrelse, diverse udvalg, koordinatorer og hjælpere til stævner og arrangementer og også forældrehjælp til holdkasser, kørsel osv. Det koster desværre en del kræfter at rekruttere nok frivillige og flere af vores medlemmer har måtte påtage sig flere funktioner, som fx både bestyrelsesmedlem og træner.

Vi vil i de kommende år arbejde mere målrettet på at forbedre indsatsen omkring frivillighed.

Lidt om Karina

Karinas klubhverv: Bestyrelsesformand, CPR-nummeransvarlig og DBU børneklub-ansvarlig.

Karina er stadig aktiv spiller i Aarslev BK, hvor hun har været på holdkortet til 187 af klubbens kvindeseniorkampe siden 2014.

Kan du dele en mindeværdig oplevelse eller et øjeblik i din karriere, som har haft en betydelig indflydelse på dig?

Noget som altid gør et stort indtryk på mig, er når vi afholder store stævner eller Klubdag, hvor alle interesserede kan kigge forbi. Den summen af liv og glæde, der er på vores anlæg, gør at man bliver så fyldt med taknemmelighed og stolthed over at være en del af dette fællesskab. Det er så rigeligt til at gå hjem og knokle videre for at have noget fedt at tilbyde til vores medlemmer, unge som gamle.

Hvilke ændringer eller initiativer har du introduceret i din klub, som du er særligt stolt af? 

I de kommende år skal vi arbejde med flere nye spændende tiltag.

Aarslev Boldklub er i samarbejde med Ringe Svømme-Klub, udvalgt af DIF til at være spydspidsforening og får ansat en medarbejder til at hjælpe med diverse tiltag omkring børne- og ungdomsholdene.

Og så arbejder vi med en særlig indsats omkring vores seniorhold, hvor vi ønsker at skabe et fedt miljø både på og uden for banen, som på sigt skal være med til at forbedre de sportslige resultater.

Begge dele er noget som jeg glæder mig enormt meget til at få sat i søen.

Hvordan ser du fremtiden for kvindelige ledere i fodbold? Hvilke forandringer håber du at se i de kommende år?

I det daglige, spekulerer jeg overhovedet ikke over, at jeg er kvindelig leder i en fodboldverden, hvor der er flest mænd. Jeg har aldrig oplevet at der er blevet stillet spørgsmålstegn til min integritet eller berettigelse som formand. Jeg tror, at hvis man har den nødvendige kendskab og de rette kompetencer og værdier, så er dit køn som leder underordnet. Nøjagtigt som på arbejdspladser, kommer den bedste dynamik, når der er spredning i alder og køn. Sådan mener jeg også, at det er bestyrelseslokalerne.

Jeg ved, gennem min tid som aktiv fodboldspiller, at der er mange kvinder, der ligesom jeg, har brugt meget af deres liv i fodboldklubben, og jeg kan da kun håbe at flere får modet til at gå forrest i ledelsen af klubberne.