Merle Teichert Wortmann fylder et halvt år i næste uge. I sit korte liv har hun allerede overværet 29 af Kildemosens kampe, været på sidelinjen sammen med trænerteamet for 9m-kvindeholdet i klubben, deltaget i klubevents og bestyrelsesmøder samt udvalgsmøder i DBU Fyns seniorudvalg og i et særligt kvindefodboldudvalg under DBU Fyn.

Ifølge sin mor elsker Merle at se fodbold, særligt når far og to onkler er på banen for de grønblusede fra Kildemosens Boldklub.

Grunden til Merles imponerende fodbold-CV trods sin meget unge alder, skal findes hos den engagerede mor, 29-årige Pernille Teichert. Hun er nemlig en fodboldfrivillige udover det sædvanlige.

Pernilles frivillige engagement startede i hendes barndomsklub i Sønderjylland, hvor hun i tre år var træner for børn i alderen 4-6 år. Hun har også i mange år været engageret på DBU’s fodboldskole og microfodboldskole. Efter flytningen til Fyn har Pernille været ti år i Kildemosens Boldklub i Odense, og de sidste otte år har hun været en del af bestyrelsen. I de sidste fire år har Pernille været medlem af DBU Fyns seniorudvalg, hvor hun har haft hovedfokus på at få kvindefodbolden på dagsordenen. Endelig har hun i hele 2021 været træner og holdleder for Kildemosens tredje kvindehold – dette vel at mærke både som gravid og efter fødslen af lille Merle.

Foto Sille Breiner Kildemosen BK's tredje kvindehold. Foto: Sille Breiner.

Hvordan kan frivilligt fodboldarbejde forenes med en nyfødt baby?


- Det vigtigste for mig er, at det altid skal være på Merles præmisser. Derfor skal det være muligt for mig at trække mig på dagen, hvis hun siger fra, og jeg skal nemt kunne køre hjem, hvis det bare ikke fungerer, forklarer Pernille.

Ifølge Pernille er der mange situationer, hvor Merle fint kan sove i barnevognen eller sidde på skødet af sin mor. Det vigtigste er, at datteren kan få sine behov opfyldt, når hun har brug for det: Tryghed, opmærksomhed, mad, trøst, søvn osv.. Når blot det er på plads, er det den nybagte mors oplevelse, at meget kan lade sig gøre:

- Mine medspillere, som jeg har været træner og holdleder for, mine bestyrelseskollegaer, udvalgsmedlemmer ved DBU Fyn og andre, jeg har haft møder med, har taget det så pænt, fortæller Pernille og uddyber:

- Jeg overvejer selvfølgelig også, om det er passende og kan fungere overfor dem, jeg skal være sammen med, når jeg fx skal til møde eller ud at være træner eller holdleder. Det har faktisk været supernaturligt. Især fordi både Merles far og jeg er en stor del af det frivillige set up i KB. Derfor kan familielivet køre videre, fordi vi alle tre kan tage sammen af sted til mange af tingene.

Den nybagte mor lægger dog heller ikke skjul på, at det er lidt mere bøvlet med alt det udstyr, man skal have med, når der er en lille baby med på tur. Hun fortæller dog, at alle omkring hende har taget rigtig godt imod, at hun havde en baby med:- Det har bare været så dejligt at se, hvordan alle omkring os hjælper til, snakker med hende og tager hensyn, men samtidig også bare gør, som de plejer. Vi nyder at komme ud i fodboldklubben, og at det stadig kan være en del af vores liv, selvom vi har fået Merle. Det har været dejligt at opleve, at dét at få Merle ikke har skullet begrænse foreningslivet, fodbolden og mit frivillige arbejde. Jeg tror også, det kommer til at gøre det lettere for mig at skulle tilbage som spiller på banen igen, forklarer Pernille.

 


Kvinder på barsel behøver ikke forsvinde fra fodbolden

I fodbolden oplever vi, at vi mister mange kvinder, der går på barsel og efterfølgende måske ikke kommer tilbage til fodbolden. Dette er ikke noget, der er særegent for fodbolden, men Pernille Teichert vil gerne bevise, at det sagtens kan lade sig gøre at være frivilligt engageret med en lille baby.

- Jeg tror bestemt, at min indsats er værdsat, uanset om det er med baby på armen eller ej. Jeg arbejder jo helt frivilligt, og når nu jeg kæmper for at få kvindefodbolden på dagsordenen, så synes jeg også, at det er meget sjovt at udfordre, hvad der kan lade sig gøre som kvinde i fodboldens verden. Jeg prøver at være med til at skubbe lidt til grænser og udfordre, hvad man kan tillade sig. Fodbold og foreningsliv har altid været en stor del af mig og mit liv, og det er jeg virkelig glad for, at det har kunnet blive ved med at være, også selvom jeg er blevet mor.

Pernille beskriver, at hun desværre ser mange, der er nødt til at trække sig fra fodbold, foreningsliv og frivilligt arbejde, når de får børn, og hun kan sagtens forstå dem, for børnene har jo førsteprioritet.

- I mit tilfælde har jeg været heldig, at det at få min datter ikke har betydet, jeg skulle sige farvel til fodbolden. Det kan sagtens være, det ændrer sig senere. Men for nu har det været lidt sjovt at vise andre, at jeg godt har kunnet gøre begge dele. Vilje, et roligt barn og en meget forstående kæreste og far har været løsningen for mig. Jeg håber på, at min historie måske kan inspirere andre til at se mulighederne eller i hvert fald overveje dem.

Afslutningsvist har den nybagte mor også et par gode råd til andre i samme situation:

- Jeg synes, at man skal lade være at lade dét at være gravid eller være blevet forældre for første gang betyde, at man skal sætte alt på pause. Et godt råd er virkelig at mærke efter, hvad man har brug for, og så se løsninger og muligheder i den nye tilværelse som familie. Jeg er helt med på, at Merles behov er vigtigst lige nu, men når jeg nu kan forene Merles behov og trivsel med min livsstil med fodbold og foreningsliv, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skal gøre det, afslutter Pernille.

Ser Væk