MENU

Efter Jørgensen-trusler: Sådan forholder klubben sig til sociale medier

Ofte er tonen urimelig hård på de sociale medier. Og står det til en ekspert, så både kan og bør fodboldklubber involvere sig i sine spilleres ageren på de sociale medier.



Nikolai Jørgensen var offer for en grov online retorik efter kampen mod Kroatien. - Det er et samfundsproblem, siger ekspert. Foto: DBUfoto.dk

”Død over Jørgensen! Føj!!!”, "jeg håber, dine børn bliver mobbet" og "jeg smadrer dit hjem".

Tonen på de sociale medier var mere end almindelig hård, efter at Nicolai Jørgensen var uheldig at brænde et straffespark i ottendedelsfinalen ved VM mod Kroatien lørdag den 30. juni.

Og selv om det sjældent er så voldsomt, når fodboldklubbernes børn og unge kommunikerer på de sociale medier, så sker det desværre også ofte her, at tonen rammer helt skævt.

Og det skal fodboldklubberne blandt andet hjælpe med at begrænse. Det siger Jacob Brøndum Pedersen, som er ekspert i adfærd på sociale medier.

Vi skal styrke den digitale modenhed

Jacob Brøndum Pedersen lever af at rådgive om digital dannelse og kompetencer, og han er slet ikke i tvivl om, at fodboldklubber både kan og bør hjælpe de unge med at agere ordentligt online. For det er helt naturligt, at vi stadig ikke er så gode til at kommunikere på internettet.

- Vi har jo haft 2000 år til at lære at begå os socialt i den analoge verden, mens vi kun har været i gang i omkring 17 år på de sociale medier. Her har vi ikke mulighed for at kigge på og afkode hinanden, når vi kommunikerer. Det fodboldklubben helt kort fortalt skal bidrage med, er sådan set bare, at hjælpe med at overføre hele det værdisæt og den fairplay, som fodbolden ellers er gennemsyret af, til kommunikationen på de sociale medier, siger han.

- Vi har generelt et samfundsproblem, som man kan kalde for en manglende digital modenhed. Ude i den virkelige verden ved vi, at det er god stil at holde døren for andre eller at rejse sig i bussen for en ældre dame. Men de normer og konventioner er vi stadig ikke ligeså komfortable med på de sociale medier, hvor det ofte bliver en meget følelsesmæssig kommunikation, siger han.

- Det er ikke anderledes, end hvis man kommer til at lave et groft frispark på grønsværen. Så siger man lige undskyld. Det er simpelthen de her værdier, man har på fodboldbanen, som skal overføres til en anden arena, som f.eks. Facebook, lyder det fra Jacob Brøndum Pedersen.

Nærhedsprincippet er godt

For eksperten har fodboldklubben en vigtig rolle i at hjælpe de unge med at ramme den rigtige adfærd på de sociale medier. For det er i de nære miljøer, at de naturlige samtaler om livet lever bedst.

- Alle klubber med respekt for sig selv har naturligvis en facebookgruppe eller en facebookside – men er værdisættet defineret herinde? Man kunne jo f.eks. sagtens gå ud fra devisen, at hvis man har positiv feedback, man gerne vil af med, så kan det også foregå online, mens negativ feedback skal foregå offline. Ansigt til ansigt, siger han og understreger, at der også er folk i halvtredseren og tresserne, som kunne bruge en hjælpende hånd til at ramme den rette tone på de sociale medier.

Eksperten, som hvert år holder over 100 foredrag om netop adfærden på sociale medier, har nogle hele klare og håndgribelige råd til fodboldklubberne, som han mener bør tage ansvar på dette område.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man italesætter det både mundtligt og skriftligt, hvordan man kan  kommunikere på de sociale medier på en god måde. Få lavet nogle faste guidelines, og hvis det er muligt så få udnævnt en digital ambassadør i klubben. En person som har lidt forstand på de platforme, som de unge bevæger sig på. Det er nemlig ofte svært for forældre at hjælpe, fordi de ikke kender de spil og medier, som de unge færdes, lyder det fra Jacob Brøndum Pedersen.

- Og helt lavpraktisk kan det måske også være en god idé med en velkomstfolder, hvor man blandt andet har nogle digitale leveregler stående, siger han.

Log ind