Historien om Danmarksmesterskabet
Her skal være billede af DM pokalen
Kampen om Danmarksmesterskabet i fodbold har siden indførelsen af titlen i 1913 været gennemført under en række forskellige konstruktioner.
Sportslige årsager men også verdenspolitiske forhold har spillet ind i afgørelsen for afviklingsformen.
Til gengæld er der kun to sæsoner, hvor der ikke er kåret en Danmarksmester. Første gang på grund af Første Verdenskrig og anden gang, fordi propositionerne simpelthen ikke tog højde for, at flere klubber sluttede med samme antal points.
I de første mange år skulle holdene fra provinsen først forsøge at kvalificere sig til finalen om Danmarksmesterskabet gennem sejr i de respektive lokalunionernes turneringer.
Et andet historisk perspektiv var den traditionelle københavnske dominans, der i mange år gav sig udslag i, at den bedste københavnske klub var sikret en finaleplads i kampen om Danmarksmesterskabstitlen.
Det var også først i 1954, en klub fra provinsen, Køge Boldklub, vandt Danmarksmesterskabet.
Du kan her læse den kronologiske udvikling i afviklingsformen af Danmarksmesterskabet i fodbold samt mesterholdene.
Kampen om Danmarksmesterskabet i fodbold har siden indførelsen af titlen i 1913 været gennemført under en række forskellige konstruktioner.
Sportslige årsager men også verdenspolitiske forhold har spillet ind i afgørelsen for afviklingsformen.
Til gengæld er der kun to sæsoner, hvor der ikke er kåret en Danmarksmester. Første gang på grund af Første Verdenskrig og anden gang, fordi propositionerne simpelthen ikke tog højde for, at flere klubber sluttede med samme antal points.
I de første mange år skulle holdene fra provinsen først forsøge at kvalificere sig til finalen om Danmarksmesterskabet gennem sejr i de respektive lokalunionernes turneringer.
Et andet historisk perspektiv var den traditionelle københavnske dominans, der i mange år gav sig udslag i, at den bedste københavnske klub var sikret en finaleplads i kampen om Danmarksmesterskabstitlen.
Det var også først i 1954, en klub fra provinsen, Køge Boldklub, vandt Danmarksmesterskabet.
Du kan her læse den kronologiske udvikling i afviklingsformen af Danmarksmesterskabet i fodbold samt mesterholdene.
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| Landsfodboldturneringen udmærkede sig ved, at kampen om Danmarksmesterskabet blev spillet som en finalekamp, hvortil den bedste københavnske klub var automatisk kvalificeret. Den anden finalist blev oftest fundet gennem en play off-turnering mellem vinderne af lokalunionernes mesterskaber. I en række år var Bornholm ikke repræsenteret i kampen om mesterskabet. |
||
| 1912/13: | Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer, d.v.s mestrene fra BBU, FBU, JBU, KBU, LFBU og SBU. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-mesteren i finalekampen om DM | KB |
| 1913/14 | Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer samt nu også nummer to fra KBU, hvilket skyldtes de københavnske klubbers overlegenhed på dette tidspunkt. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde nummer to fra KBU i en semifinalekamp. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod vinderen af KBU-turneringen. | KB |
| 1914/15 | Turneringen blev ikke spillet på grund af Første Verdenskrig. | Ingen. |
| 1915/16 | Deltagerne var nu kun de fem vindere af de lokale turneringer samt nummer to fra KBU, idet vinderen af BBU-turneringen ikke deltog som følge af transportmæssige problemer forårsaget af krigen. De fire mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde nummer to fra KBU i semifinalen. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod vinderen af KBU-turneringen. | B93 |
| 1916/17 | Samme som året inden, dog spillede KBU-vinderen i semifinalen, da det på tidspunktet for afviklingen af semifinalen ikke var afgjort, hvilken klub der endte på andenpladsen i KBU-turneringen. Vinderen af semifinalen spillede finalekampen om DM mod nummer to i KBU-turneringen. | KB |
| 1917/18 | Deltagerne var de fem vindere af de lokale turneringer og Fortsat uden deltagelse af BBU. Semifinalen var blevet afskaffet, så de fire mestre fra Provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-vinderen i finalekampen om DM. | KB |
| 1918/19 | AB | |
| 1919/20 | B1903 | |
| 1920/21 | Deltagerne var de seks vindere af de lokale turneringer, idet BBU atter deltog. De fem mestre fra provinsen spillede play off-turnering om retten til at møde KBU-vinderen i finalekampen om DM. Herefter var afviklingsform og deltagerklubber inde i en stabil periode de kommende seks sæsoner: | AB |
| 1921/22 | KB | |
| 1922/23 | Boldklubben Frem | |
| 1923/24 | B 1903 | |
| 1924/25 | KB | |
| 1925/26 | B 1903 | |
| 1926/27 | B 93 | |
| Danmarksturneringen | ||
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| Den første turnering kaldet Danmarksturneringen, der var landsdækkende, fik en uheldig start, idet propositioner ikke var gennemarbejdet. Turneringen blev efter kun to sæsoner samtidig slutningen på de kredsinddelte turneringer om mesterskabet. | ||
| 1927/28 | Vinderne af fem kredse á fire hold (enkeltturnering) spillede en slutrunde (enkeltturnering) om DM. Den første turnering blev afsluttet uden en erklæret Danmarksmester, idet B93, Boldklubben Frem og B1903 alle Sluttede med seks points, og der på dette tidspunkt ikke var indført regel om målkvotient i tilfælde af pointslighed i propositionerne. DBU udskrev i stedet omkampe mellem de tre klubber, men hverken B93 eller Frem ville deltage, hvorefter B1903 frasagde sig Danmarksmesterskabet, fordi klubben ikke fandt det værdigt at vinde titlen på den baggrund. |
Ingen |
| 1928/29 | Vinderne af fem kredse á fem hold (enkeltturnering) spillede slutrunde (enkeltturnering). | B93 |
| Mesterskabsserien | ||
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| Mesterskabsserien udmærkede sig ved, at der for første gang var 10 klubber i en ”bedste række”, der spillede en enkeltturnering om Danmarksmesterskabet. | ||
| 1929/30 | 10 klubber spillede enkeltturnering – dog kun én gang mod hinanden enten på hjemme- eller udebane. | B 93 |
| 1930/31 | Boldklubben Frem | |
| 1931/32 | KB | |
| 1932/33 | Boldklubben Frem | |
| 1933/34 | B 93 | |
| 1934/35 | B 93 | |
| 1935/36 | Boldklubben Frem | |
| 1936/37 | 10 klubber spillede fortsat enkeltturnering, men nu to gange mod hinanden på hjemme- og udebane. | AB |
| 1937/38 | B 1903 | |
| 1938/39 | B 93 | |
| 1939/40 | KB | |
| Krigsturneringerne | ||
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| Turneringen blev som følge af de vanskelige transportforhold under besættelsen inddelt i tre kredse, der varierede lidt i antallet af deltagende klubber. | ||
| 1940/41 | Kreds 1 med syv hold, Kreds 2 ligeledes med syv hold og Kreds 3 med otte hold, hvorfra henholdsvis to, to og fire klubber gik videre til kvartfinalerne. Herefter semifinaler og finale om mesterskabet. | Boldklubben Frem |
| 1941/42 | Kreds 1 nu med 10 hold, kreds 2 ligeledes med 10 hold og Kreds 3 igen med otte hold og fortsat med henholdsvis to, to og fire klubber videre til kvartfinalerne. | B 93 |
| 1942/43 | AB | |
| 1943/44 | Boldklubben Frem | |
| 1944/45 | Kreds 1 blev i krigens sidste år opdelt i tre distrikter, men havde fortsat deltagelse af 10 hold ligesom Kreds 2, mens Kreds tre blev udvidet til ni hold. Kvalifikationen til kvartfinalerne forblev uændret. | AB |
| 1. division | ||
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| Med genetableringen af den landsdækkende turnering efter krigen fik landets bedste række – med undtagelse af sæsonen 1956/57 - ens struktur i 44 af de 45 kommende sæsoner helt frem til etableringen af Superligaen, idet kun antallet af hold i den bedste række varierede i denne periode. | ||
| 1945/46 | 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). | B 93 |
| 1946/47 | AB | |
| 1947/48 | KB | |
| 1948/49 | KB | |
| 1949/50 | KB | |
| 1950/51 | AB | |
| 1951/52 | AB | |
| 1952/53 | KB | |
| 1953/54 | Køge Boldklub | |
| 1954/55 | AGF | |
| 1955/56 | AGF | |
| 1956/57 | 10 klubber spillede triple-turnering (ude og hjemme samt ude eller hjemme). I modsætning til den tilsvarende turneringsform i 1990’erne strakte denne turnering sig ikke over 12 men 18 måneder. | AGF |
| 1958 | 12 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). | Vejle Boldklub |
| 1959 | B 1909 | |
| 1960 | AGF | |
| 1961 | Esbjerg FB | |
| 1962 | Esbjerg FB | |
| 1963 | Esbjerg FB | |
| 1964 | B 1909 | |
| 1965 | Esbjerg FB | |
| 1966 | Hvidovre IF | |
| 1967 | AB | |
| 1968 | KB | |
| 1969 | B 1903 | |
| 1970 | B 1903 | |
| 1971 | Vejle Boldklub | |
| 1972 | Vejle Boldklub | |
| 1973 | Hvidovre IF | |
| 1974 | KB | |
| 1975 | 16 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). | Køge Boldklub |
| 1976 | B 1903 | |
| 1977 | OB | |
| 1978 | Vejle Boldklub | |
| 1979 | Esbjerg FB | |
| 1980 | KB | |
| 1981 | Hvidovre IF | |
| 1982 | OB | |
| 1983 | Lyngby Boldklub | |
| 1984 | Vejle Boldklub | |
| 1985 | Brøndby IF | |
| 1986 | 14 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) | AGF |
| 1987 | Brøndby IF | |
| 1988 | Brøndby IF | |
| 1989 | OB | |
| 1990 | Brøndby IF | |
| Superligaen | ||
| Årstal | Turneringsstruktur | Mestre |
| I overgangsordningen til Superligaen spillede 10 klubber i foråret 1991 om mesterskabet, inden mesterskabet de næste fem sæsoner blev afgjort efter grundspil med 10 klubber i efteråret og slutspil med otte klubber om foråret. Siden sæsonen 1995/96 har turneringen haft sin nuværende form med 12 klubber, der spiller triple-turnering over i alt 33 runder. | ||
| 1991 | 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme). | Brøndby IF |
| 1991/92 | 10 klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) om efteråret. Otte klubber spillede dobbeltturnering (ude og hjemme) om Danmarksmesterskabet om foråret. | Lyngby Boldklub |
| 1992/93 | FC København | |
| 1993/94 | Silkeborg IF | |
| 1994/95 | AaB | |
| 1995/96 | 12 klubber spillede triple-turnering (én gang ude og hjemme samt én gang enten ude eller hjemme afhængig af placeringen sæsonen inden). | Brøndby IF |
| 1996/97 | Brøndby IF | |
| 1997/98 | Brøndby IF | |
| 1998/99 | AaB | |
| 1999/00 | Herfølge Boldklub | |
| 2000/01 | FC København | |
| 2001/02 | Brøndby IF | |
| 2002/03 | FC København | |
| 2003/04 | FC København | |
| 2004/05 | Brøndby IF | |
| 2005/06 | FC København | |
| 2006/07 | FC København | |
| 2007/08 | AaB | |
| 2008/09 | FC København | |
| 2009/10 | FC København | |
| 2010/11 | FC København | |
| 2011/12 | FC Nordsjælland | |
| 2012/13 | FC København | |
| 2013/14 | AaB | |
| 2014/15 | FC Midtjylland | |
| 2015/16 | FC København | |
| 2016/17 | Turneringen blev udvidet til 14 klubber i bedste række med to slutspil for hhv. de 6 øverstplacerede klubber og de otte dårligst placerede | FC København |
