Skader gummigranulat miljøet? Hvad sker der, hvis granulatet ender i naturen? Hvad kan vores klub gøre for at tage ansvar både på og uden for banen? 

Spørgsmålene er mange, når det handler om kunstgræsbaner, og både klubber og kommuner har brug for viden og information, når de anlægger, bruger eller afskaffer banerne.  

Miljøstyrelsen udgav i 2018 en vejledning om kunstgræsbaner. DBU formidler nu væsentlige pointer fra den i korte og lettilgængelige oversigter, som sendes ud til klubberne. 

- Det kan generelt være svært at få et overblik over, hvordan vi passer bedst på miljøet, når vi har med kunstgræs at gøre. Det gælder både for de kommunale forvaltninger, for fodboldklubberne og for fodboldspillerne. Netop af denne grund er vejledningen om kunstgræsbaner lavet. Vi fremhæver nu de vigtigste budskaber for, at alle kan komme videre med det gode arbejde ude på banerne, udtaler Bjarne Christensen, der er bæredygtighedsansvarlig i DBU. 

 

Spillerne skal også gøre en indsats for miljøet 
Klubber og kommuner er ikke de eneste, der kan blive klogere på kunstgræs og miljø. Spillernes adfærd på kunstgræsbanerne er også afgørende for, hvor meget granulat der spredes i naturen. 

Derfor skal to små film på de sociale medier nu fortælle spillerne om, hvor vigtigt det er at få rystet tøjet og banket støvlerne, inden de forlader banen, så de ikke slæber granulatet ud fra banerne (se videoerne her og her). Udover de små film, som skal vække interesse på de sociale medier, tilbydes klubberne også en print-selv-plakat til ophæng for at skabe opmærksomhed i klubben. 

- Udbredelsen af kunstgræsbaner er og vil fortsat være afgørende for dansk fodbold. Det giver mulighed for udendørs fodbold hele året, og det er der rigtig mange fodboldglade danskere, der nyder godt af. Men det er vigtigt, at vi alle gør, alt hvad vi kan for at lade alle typer af granulat blive på banen. Derfor håber jeg, at budskaberne når ud til alle, så vi med god samvittighed kan fortsætte med at spille fodbold på kunstgræs, udtaler Bjarne Christensen. 

 

Forsigtighedsprincip skal følges 
Når der tales om, at kunstgræsbaner kan have en negativ påvirkning på miljøet, handler det ofte om spredningen af det gummigranulat, som banerne fyldes med for at gøre dem optimale at spille på. Gummigranulatet er oftest lavet af udtjente bildæk, og det er som udgangspunkt ikke problematisk, så længe det bliver på banen. 

Fyldet, som bruges på mange kunstgræsbaner, udgør en potentiel miljøpåvirkning, som der stadig er begrænset viden omkring. Ud fra et forsigtighedsprincip bør spredningen af kunstgræsbaners gummigranulat derfor begrænses mest muligt. Dette er også grunden til, at vi nu sætter ekstra fokus på emnet, så alle, der har med kunstgræsbaner at gøre, får den nødvendige information og vejledning. 

Den fulde vejledning findes her. 

 

Oversigter og info om kunstgræs 

DBU har lavet tre små koncentrater af vejledningen, som kan bruges alt efter det konkrete behov: 

 

Kunstgræs i tal: 

  • Der findes 358 kunstgræsbaner (11-mands) i Danmark. Dertil kommer ca. 1000 små baner (estimeret).  
  • I 2007 var der 45 baner registreret 
  • Kunstgræsbaner er slidstærke og gør det muligt at spille på banerne hele året 
  • Hvert år forsvinder op mod 0,75 ton granulat fra hver enkelt kunstgræsbane 
    (Kilde: Teknologisk institut: Massebalancer af gummigranulat, som forsvinder fra kunstgræsbaner - med fokus på udledning til vandmiljøet) 

Mere info?

Kontakt Anne Tjell på tjell@dbu.dk og 2830 1786 eller Sarah Hoffmann på saho@dbufyn.dk og 6311 5996.